 |  | Det fyldte tomrum |
 |
|
|||||||||||||
|
Kærligheden fyldte engang et hul i hjertets utømmelige kamrer den kærlighed nu er borte et hul er nu efterladt fyldt med tårer. Se rosen der åbner sig i morgentågen, og med morgenens dug fyldes Frygt ej dens torne og tårer besku den, pluk den, duft den det ku være den smukkeste af alle | ||||||||||||||
 | Forfatter in spe | 2012-04-07 00:47:06 |
Smukt og sanseligt!
Eneste lille slåfejl er kamrer der skulle være kamre.
Jeg synes måske ikke "hul" skal bruges i første linie, da det er et noget tarveligt ord. Det passer udmærket ind i fjerde linie. Måske kan du gøre første linie lidt mere eksotisk med "krater" eller "tomrum".. Eller noget i den dur.
/Jesper
Eneste lille slåfejl er kamrer der skulle være kamre.
Jeg synes måske ikke "hul" skal bruges i første linie, da det er et noget tarveligt ord. Det passer udmærket ind i fjerde linie. Måske kan du gøre første linie lidt mere eksotisk med "krater" eller "tomrum".. Eller noget i den dur.
/Jesper
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
