 |  | Listefødder |
 |
|
|||||||||||||
|
Det er lørdag eller onsdag eller snart weekend. Og så er det på tide, at der bliver lukket op for godteposen. Og gem jer nu ikke, når I får hvad I har efterspurgt, når I får hvad I vil ha'. Gem jer nu ikke, når der skydes til måls med dræbersnegle og spejderhagl, gem jer ikke, når posen bliver rystet og ud kommer ingen kanin, men hele verdens vrede i min mund - eller også er det omvendt. Gem jer ikke når hjerte rimer på smerte, og vreden når ud til det ganske land og søens folk og Grønland - bare fordi jeg endnu ikke har været der og fået skrevet digte om det modsatte af ensomhed og varme. For i dag er jeg vred på min mor, min far, min søster, min bror, på min kæreste, min far, min leder, min kassedame, min far, min postmand, min baressomand og min far. I dag er jeg vred på min buschauffør, der aldrig smiler, det ekko, der aldrig klinger. Jeg er vred på det ugengældte kys, der forvirrer mere end det dirrer, der græder mere end det smerter. I dag råber jeg fuck og død og andre fy-ord i andre sammenhæng, imens jeg hænger hærgede hekseopskrifter op i loftet ved siden af voodoodukken, der ligner min far som den griner og hælder salt i mine åbne øjne. Jeg hader min cykelsmed, der altid tager fusen på mig, og min doktormand, som er en kvinde, jeg hader min bagerjomfru, der smiler til mig på en af de dårlige dage, hvor jeg ikke vil smage en hindbærsnitte, men bare hellere vil have en romkugle fra i går. Jeg hader min pizzamand, der lokker mig i fordærv om søndagen og mandagen og indtil det bliver nemt igen. Jeg hader ham for at kende min ordre, og ringe mig op, hvis den er anderledes end normalt. Jeg hader ekspedienten i Matas, for hun gør mig i dårligt humør og får mig til at føle, at jeg er til besvær. Jeg hader, at jeg sommetider ville ønske, at jeg kendte ejeren af den sædcelle jeg stammer fra. Sådan rigtigt kendte. I dag er jeg også sur, fordi vejret ikke kan bestemme sig for om det vil være varmt eller koldt, strengt eller brise-under-kjolen let. Jeg er sur på min sushimand, for at være så fristende sidst på måneden, på det smut, som altid forsvinder. Jeg er sur på min mor for altid at ringe når jeg laver noget, på min far for aldrig at ringe overhovedet. I dag er jeg sur på min lyst til at knalde, for det nytter alligevel ikke da der i dag er lukket. Jeg er sur på min kæreste, der bevæger sin krop så fandens sensuelt, at jeg har lyst til at røre, når hun ikke har lyst. Jeg er sur på min krop, mit hår, min gang for aldrig at makke ret. På min usikkerhed i store forsamlinger og den i de små. På regnbuen, der ikke gemmer guld for enden, og på hesteskoen uden det påduttede held. Og jeg er også arrig og tosset og godt generelt mopset, for jeg har gemt det forheksede, forkastede, forbaskede smil langt væk i dag. For i dag shiner den vrede, I efterlyste i mængden af mine 30 sommerfugle og københavnske eskapader. For dem har jeg, i massevis, i kassevis, og jeg er stadig indebrændt. På min mor, min far, min søster og min bror, på ikke at kunne stjæle rampelyset, og sætte en streg over min fars lumske brystkasse eller flå et hjerte itu. Drik ud, hold ud, hvor jeg dog bare hader sure opstød i Netto-køen, og dyt-båttende bilister i morgentrafikken, så jeg slet ikke kan høre musikken, og derfor så igen kommer til at tænke på dengang jeg var lille og gennemsigtig og troede, at kernefamilier var når man tømte et æbleskrog. Jeg hader når menstruationer kommer uventet, og for den sags skyld også når de kommer ventet. Jeg hader dem for at være så blodrøde og utiltrækkende og utiltalende og bare for meget. Jeg hader den måde jeg sommetider føler, jeg ikke eksisterer, den måde jeg formår at mangle kys og kram på. Jeg hader lyset når det er mørkt, og mørket når det er lyst. Og jeg hader, at min far dukker op over min drømmefanger når jeg tænker på natsværmere og bornholmerfærger. Jeg hader at skulle stå til ansvar for døde minder og listefødder, jeg hader at savne og savner at hade, fordi jeg er så fandens sød når det kommer til mig, at jeg ikke altid bør passe ind i andres maneger. I dag er jeg træt, men mest af alt, er jeg bare vred. | ||||||||||||||
 | nhuth | 2014-03-15 17:31:36 |
Dejlig vred og ikke så konstruktiv tekst om det sure i det søde. Kan kvindelige kærester ikke bare menstruere i takt, eller er det så bare dobbeltslemt?
"Gør minusdage til plusdage" husker jeg og trækker ud.
Vh.Nhuth
"Gør minusdage til plusdage" husker jeg og trækker ud.
Vh.Nhuth
| haleløs | 2014-03-15 21:36:37 |
men dog; pas nu på kæresten ikke fordamper ;) venligst ...
| NannaLA | 2014-03-23 08:50:54 |
Den dag var det mig, der var i fokus! ;-)
Mvh Nanna
Mvh Nanna
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
Mvh Nanna