 |  | Venskabets tumult |
 |
|
|||||||||||||
|
Jeg har grædt, jeg har grint, jeg har hånet og løjet. Som et sværd, er vi støbt sammen til det sidste. Et venskab. Du er min ven uden dig ville jeg krakelere. Tag min hånd og lad os gå igennem det vi ikke tør. Et venskab. Med ærlighed som værn mod fjendskab kan vi færdes hvor som helst. Med dit og mit kan vi åbne porte til det ukendte. Et venskab. Til min død, min ven vil jeg kigge ud og opdage venskabet overalt. Jeg er din ven, du er min ven. Et venskab. | ||||||||||||||
 | nhuth | 2012-05-20 15:17:02 |
Kære våbenmager. Fin tekst. Godt billede.
Uden at være fagmand vil jeg dog ikke uden forstyrrende håndværksmæssige sidespring kunne forestille mig et støbt sværd!
Smedet, ja. Lamineret nu om dage, ja. Men ikke støbt; hverken hel- eller halvt.
Vh. Nhuth
Uden at være fagmand vil jeg dog ikke uden forstyrrende håndværksmæssige sidespring kunne forestille mig et støbt sværd!
Smedet, ja. Lamineret nu om dage, ja. Men ikke støbt; hverken hel- eller halvt.
Vh. Nhuth
| Mælkebøtten | 2012-12-26 17:04:25 |
Det er et fint digt, hvor man sidder med en følelse af at det er mit venskab. Det er VENSKABET! Det er sådan det skal være!
| ClaesJuhl | 2012-12-31 00:38:44 |
Digtet har jeg skrevet til en ven. Hehe jeg synes det er fedt, at du også kan se det ikke kun handler om ét venskab, men begrebet venskab!
Et godt venskab skal holde evigt :D
Venlig hilsen Claes
Et godt venskab skal holde evigt :D
Venlig hilsen Claes
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
men tak alligevel
Hilsen Claes