 |  | Tynd is |
 |
|
|||||||||||||
|
Mit hjerte er som is, tynd is: koldt og gennemsigtigt skrøbeligt Det kan smelte ved varme, men stivne, når det mærker kulde Du kan træde på mit hjerte og det vil briste, gennemvædes Du kan knuse mit hjerte i tusinde stykker og det vil ligge på jorden, til der ikke er mere tilbage Knust som tynd is | ||||||||||||||
 | MSH1912 | 2012-03-06 16:51:26 |
jeg synes der er et rigtig godt digt og det fortæller om hvor skrøbelig man kan være når det gælder kærelighed.
| Forfatter in spe | 2012-03-14 23:35:29 |
Hej Ester,
Du beskriver på fin vis, hvor skrøbelig kærligheden kan være.
Jeg har tidligere forsøgt mig på samme platform. Tak et kig på min tekst, der minder en del om din og lad mig vide, hvad du synes.
Når isen brister
/Jesper
Du beskriver på fin vis, hvor skrøbelig kærligheden kan være.
Jeg har tidligere forsøgt mig på samme platform. Tak et kig på min tekst, der minder en del om din og lad mig vide, hvad du synes.
Når isen brister
/Jesper
| NannaLA | 2012-03-21 13:02:48 |
Hej Ester,
Jeg har læst dit digt; men min kommentar er faktisk mere til din kommentar til Jesper's kommentar (wow, sikke mange gange jeg fik brugt 'kommentar' ha!)
Først; Digtets plot er set SÅ mange gange før, men det gør det ikke just dårligt. Din tekst rummer mange skjulte hændelser og det kan jeg rigtig godt lide!
Måske du sagtens vil kunne undlade 'is' i 1 strofe, 2. vers.
Hvis ikke dy har læst min profil, så kan jeg fortælle dig at sidstelinjer er UTROLIG vigtige i min opfattelse af tekster, og derfor synes jeg din sidstelinje burde være denne;
"til der ikke er mere tilbage," da den nuværende er overflødig (efter min mening), da det allerede er fortalt i løbet af tekstens udvikling. Det er kun et foreslag :-)
Dernæst; Angående din kommentar til Jespers, så fandt jeg det meget interessant, at du nævner din kærlighed for at skrive teksten uden nogen BESTEMT tolkningsmulighed. Jeg er med dig hele vejen! Det er det der gør skriveprocessen så meget mere... livlig?! Og ydermere læsernes reaktioner på hvordan DE SELV oplever teksten og ikke påduttes forfatterens syn på den. Det kan jeg rigtig godt lide. Skønt med en 'lidelsesfælle'!
Nu skal jeg nok stoppe; tak fordi du fik mig til at tænke!
Mvh Nanna
Jeg har læst dit digt; men min kommentar er faktisk mere til din kommentar til Jesper's kommentar (wow, sikke mange gange jeg fik brugt 'kommentar' ha!)
Først; Digtets plot er set SÅ mange gange før, men det gør det ikke just dårligt. Din tekst rummer mange skjulte hændelser og det kan jeg rigtig godt lide!
Måske du sagtens vil kunne undlade 'is' i 1 strofe, 2. vers.
Hvis ikke dy har læst min profil, så kan jeg fortælle dig at sidstelinjer er UTROLIG vigtige i min opfattelse af tekster, og derfor synes jeg din sidstelinje burde være denne;
"til der ikke er mere tilbage," da den nuværende er overflødig (efter min mening), da det allerede er fortalt i løbet af tekstens udvikling. Det er kun et foreslag :-)
Dernæst; Angående din kommentar til Jespers, så fandt jeg det meget interessant, at du nævner din kærlighed for at skrive teksten uden nogen BESTEMT tolkningsmulighed. Jeg er med dig hele vejen! Det er det der gør skriveprocessen så meget mere... livlig?! Og ydermere læsernes reaktioner på hvordan DE SELV oplever teksten og ikke påduttes forfatterens syn på den. Det kan jeg rigtig godt lide. Skønt med en 'lidelsesfælle'!
Nu skal jeg nok stoppe; tak fordi du fik mig til at tænke!
Mvh Nanna
| Ester Jensen | 2012-03-22 10:27:11 |
Tak for kommentaren, Nanna, og jeg kan godt se det du mener med 'sidstelinjer', jeg har det selv på samme måde (!), dog ikke så meget når det gælder digte. De digte, jeg har skrevet, er meget impulsive og spontane, det er ikke noget, jeg har tænkt længe over, men mine tanker nedskrevet på papir, lige præcis som de er :) Derfor er jeg påpasselig med at bearbejde digte, fordi jeg godt kan lide digte i deres enkelthed, og når de ikke virker alt for gennemtænkte. Men ja, du har ret!
-Ester
-Ester
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
Det er lidt sjovt, men jeg tror faktisk ikke mit digt handler om kærlighed... (når jeg siger 'tror', er det fordi jeg godt kan lide at skrive tekster med flere betydninger, hvor indholdet ikke er fastlagt) Jeg tænkte mere på hjertet som det, der holder os i gang, holder os i live. Intet hjerte = intet liv. Hjertet = livet. Og så får digtet pludselig mange betydninger, men jeg har mest tænkt på det som om hjertet er vores identitet, vores sande jeg. Den vi er inderst inde i hjertet, men som ikke så mange andre kender, fordi denne identitet er så skrøbelig og usikker. Digtet er lidt tænkt som et slags "hvem er jeg?"-spørgsmål, men det kan bestemt også overvejes i forhold til kærligheden. Det er op til en selv at tolke det :D