 |  | 2 sider af samme hjerte. |
 |
|
|||||||||||||
|
Jeg kan sagtens klare mig uden dig. Jeg behøver dig ikke ved min side. Du er overflødig i mit overflødighedshorn af selvstændighed, mig selv og min verden. Du er som luft for mig. Jeg er fuldstændig kold overfor dig du skal ikke tro du har nogen værdi for mig. Men det er jo løgn det hele. Man vil gerne have det sådan. Men når alt kommer til alt så er du uundværlig for mig. Man kan godt lide dig og man holder af dig. Tænker på dig både når du er der og når du ikke er. Hvorfor er man ikke lidt hårdere og koldere nogle gange? Hvorfor kan man ikke bare ignorere personen fysisk og mentalt? | ||||||||||||||
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
