 |  | Amsterdam |
 |
|
|||||||||||||
|
Det var i Amsterdam vi traf hinanden jeg husker endnu natten på cafeen jeg husker hvert er splitsekund der fra skønt det jo ikke mere har betydning Vi talte hvert sit sprog men vi flød sammen som vandet i de hollandske kanaler Hver gang dit smil det ramte mig ved bordet hver gang din hånd tilfældigt strejfede min hver gang vi prøvede på at tale sammen og endte med at grine af os selv Og vi gik langsomt hjem ad morgenstille gader så tæt som sku vi aldrig skilles mere og dagen kom med lys og smukke løfter før vi gik hver til sit med fyldte sind Vi talte hvert sit sprog men vi flød sammen som vandet i de hollandske kanaler Nu flyver mine tanker tit og ofte tilbage til den smukke gamle by jeg mærker dine kys og alt din varme og fyldes op med håb og fryd og savn jeg ved du også går et sted derude og har en lille bid af mig endnu | ||||||||||||||
 | Obscurum | 2011-02-19 16:23:46 |
Åh, hvor det her rammer plet. Jeg har mange engle som jeg stadig savner...
Din tolinjede gentagelse er i øvrigt helt perfekt. Den gør virkelig meget for tekstens helhed.
Din tolinjede gentagelse er i øvrigt helt perfekt. Den gør virkelig meget for tekstens helhed.
| haleløs | 2011-06-09 17:12:11 |
JA; dét er meget, meget smukt. Og romantisk. Og melankolsk. Og ... eeevigt - 'som vandet i de hollandske kanaler' ;)
venligst ...
venligst ...
| NannaLA | 2014-09-07 12:14:04 |
Dette er essensen af, hvad kærlighed kan og bør være. Robert, du har skrevet et meget smukt digt.
Jeg er helt enig med Jacob i, at gentagelsen er helt perfekt!
Mvh Nanna
Jeg er helt enig med Jacob i, at gentagelsen er helt perfekt!
Mvh Nanna
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
Jeg at glad for at det rammer