Som jeg forstår det var pyramiderne gigantiske solreflektorer, der skulle sende Pharaoens guddommelige lys tilbage til guderne, eller noget i den retning. Hvor vi i dag dyrker "det indre" var oldegypterne overfladedyrkere. Ved balsameringen sugede de hjernen ud gennem næsen, for den var bare en indvold. Det bevaringsværdige var legemet overflade. Selvom vi i dag tænker anderledes, kan man, som jeg ser det, finde masser af oldegyptisk i vores æstetik. Den platoniske lysdyrkelse, som prægede middelalderen inden Thomas Aquinas gav Aristoteles en fortjent renaissance, dukker, igen som jeg ser det, gang på gang op i kunstopfattelsen, også i vor tid.