 |  | T. Petra M. A. Geisler L. Nielsen – Guds levende bevis |
 |
|
|||||||||||||
|
Jesu – begravet, dræbt, korsfæstet og pisket. Døden – nødvendig for tilgivelse af synd Den død, der indtrådte som langsom kvælning Smertefuld, sviende - ætsende Hans lidelser er overens med min virkelighed Jeg ser lige pludselige mine lidelser Jeg ser lige pludselige værdierne i mine lidelser For ser du? Min byrde af sten har lagt sig tungt om skuldrene på mig – og stenen udmatter begge mine bens kræfter. Min byrde af sten mærker min krop med kropsskader ved hvert kast – og ved hvert sammenstød med hudens overflade, vibrerer stenene min sjæl. Min familie borer sig igennem mine hænder og fødder. Sømmene hænger min krop til den smelter sammen – og ved hver modvilligt optræk, er jeg i overhængende fare for at gå tabt. Min familie bruger mig som et trækdyr og jeg mærker pisken flænse min hud op bag mig – mens piskene anstrenger, belaster og tvinger min sjæl på overarbejde. Jeres mistro, er som hånlatter i mine ører – og de hånlatter tvinger mig til at sætte spørgsmålstegn ved min egen tro. Mine tanker har sat sig fast som tornekronen omkring mit hoved. Tornene stikker i min overflade og prikker huler på min facade. Jeg bliver nødt til at begrave min sjæl, ”dræbe” min sjæl, korsfæste min sjæl og piske min sjæl. Jeg bliver nødt til at lade min sjæl ”dø” lidt – det nødvendigheden for tilgivelse af deres og min egen synd. Jeg bliver nødt til at indtræde sjælens ”død” – som vil kvæle min sjæl langsom, smertefuld, sviende og ætsende. Jeg vil hvile – og jeg vil lade den evige hvile falde på sig. – men min sjæl vil genopstå. Den vil blive dannet igen. | ||||||||||||||
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
