 |  | Baldo |
 |
|
|||||||||||||
|
Nostalgien er altid lige om hjørnet, indimellem rammer det mig, og jeg kan ikke holde tårerne tilbage. Du lukkede mig ind og lod mig blive en del af din familie Vise, barnlige betragtninger fylder rummet og jeg tørrer hurtigt følsomheden væk Du kigger på mig med dine naive, lyseblå øjne og med ét er det mig, der ikke forstår Insisterende forsøger du at forklare mig at der er eventyr i os alle sammen Din indsigt er ikke altid i overensstemmelse med din unge alder Jeg knuger dig stolt ind til mig Du legede dig ind i mit selvoptagede liv lærte mig om kærlighed Du tog mig i hånden og kastede dig hovedkuls ind i mit hjerte Savnet kan sommetider bliver overvældende selvom jeg ved, du er hjemme igen om lidt Jeg vifter tanken væk og kysser dig i håret Mit liv havde ikke været det samme uden dig Jeg vil altid være lige ved siden af dig Du kysser mig godnat og efterlader mig alene med mine tanker Jeg mindes at sidde i en fyldt HT-bus og køre forbi mit tidligere liv En velkendt mand jeg aldrig har talt med spørger hvad jeg flygter fra og det går atter op for mig at jeg ikke er på vej væk Du er krævende og vidunderlig Du er mit eventyr mit brogede regnebuebarn | ||||||||||||||
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
