![]() | ![]() | Lomme-filosoffens tømmermænd |

![]() |
|
|||||||||||||
![]() jeg sidder bare her med tømmermænd og menneskeangst Ballonen i mit kranium er hævet og trykket gør det svært at stille skarpt Ved snart ikke hvad jeg skal stå inde for Føler at jeg burde bevæge mig fremad Nedbryde gamle systemer af tanker leve i morgengrøden af livets pirrende grænseområder Jeg burde leve på fuld tryk tage indtryk fra mennesker forholde mig til andre vide at de har noget at byde på Men mennesker ved intet Jeg skuffes dagligt Er træt af deres konstante kedsommelige løben i ring Men verden er ikke, som den fremstår for mig Verden er uendeligt potentiale det er kun i mit hoved at den bliver konkret Jeg har selv bygget grænserne for mit sind selv møjsommeligt mejslet fine firkanter i min sjæls granit Men menneskers verdner, bliver ofte for små når de kun sætter fokus på det, der falder inden for geometrien Livets komplekse spraglede ægthed falder uden for et hvert afgrænset område |

Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!