![]() | ![]() | KVINDEKAMP og jordbær |

![]() |
|
|||||||||||||
![]() Jeg, en kvinde En stolt kvinde En kvinde der kan lide at høre sin egen stemme Højt En der tror på at kønnet blot er en genetisk forskel, ligesom hudfarve og blå øjne. Jeg har blå øjne Jeg tror jeg er feminist Det fortæller jeg i hvert fald vidt og bredt I virkeligheden er jeg dobbeltmoralsk Vil både have smæk og gulerod Forføre med mine kvindelige hemmeligheder Være mor Være kone Være kvinde Være sexet Være god nok Få stolen trukket ud i ny og næ Ikke fordi jeg er en kvinde Men fordi det gør mig glad En buket blomster på en regnvejrsdag Ikke fordi alle kvinder elsker blomster Men fordi jeg gør det Jeg føler mig ikke mindre værd end en mand Blot mindre værdsat Made in China. Jeg, en kvinde En stolt kvinde Synes slet ikke tissemænd er så seje Kan ikke helt forstå at sådan en slatten snabel fortjener mere i løn, blot fordi den hænger der og dingler Jeg vil hellere betale for jordbær Måske fordi jeg er en kvinde Og jordbær smager godt Det gør tissemænd ikke Tænker at kvindekamp er den jeg kæmper inden i Og uden på Hver gang jeg vælger at gå i Brugsen uden mascara Med hængerøv i joggingbukserne Ligeglad med blikkene Der mest kommer fra kvinderne Kvindekamp? Mændene ser mig slet ikke Uden push-up bh og kusserøde læber Uden hotpants og røvgevir er jeg usynlig Blot en mor i køen, hvor Playboy fanger blikkene Og den unge ekspeditrice med stjerner tatoveret helt ned i kavalergangen Jeg bliver lidt forarget Måske fordi jeg er kvinde Måske fordi jeg er mor Måske fordi jeg er feminist Måske fordi jeg er misundelig Ingen stjerner viser vej til mine slatne hængepatter Ingen øjne søger mod mine attributter Der er godt gemt bag tre trøjer fordi det er koldt Det kan jeg også se under ekspeditrisens tynde bluse De andre øjne ser det også og de skutter sig Af fryd og rykker tre skridt nærmere skranken Hvor tampax og sødmælk bliver linet op på rækker Rullende rækker Hendes hænder flytter varer Hendes bryster gynger Frem og tilbage Frem og tilbage Jeg kan se hun begynder at få varmen. Jeg, en kvinde En stolt kvinde Muligvis feminist Det plejer jeg i hvert fald at sige Når jeg skal forklare min følelse af mindreværd. Jeg, en kvinde En stolt kvinde Muligvis feminist Jeg har blå øjne Hængepatter og elsker jordbær |

![]() | haleløs | 2014-03-08 18:24:49 |
du får forhåbentlig overrakt en forårsbuket, trukket stolen ud og serveret jordbær for denne FREMRAGENDE hverdagsskildring - når altså du slipper fri af køen i Brugsen. Muligvis ...
venligst ...
venligst ...

![]() | nhuth | 2014-03-08 18:39:38 |
Tak for en dejlig tekst.
Nhuth
Nhuth

Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!