 |  | Æbeltræet |
 |
|
|||||||||||||
|
Med hånden på hjertet Vinden hamrende mod min krop Går jeg gennem engen Fuglene synger den smukkeste sang Solen står højt på den skyfri himmel Engen er hvid af bare små yndige blomster Træerne svejer i tagt med hinanden Jeg standser foran det blomstrene æbeltræ Minderne er her stadig Jeg husker tydligt dengang vi var her sammen Du tog min hånd og førte mig til træet Vi begyndte langsomt at danse Selvom ingen musik var tilstede Vi lyttede til vores hjerter Og lod dem rive os med | ||||||||||||||
 | haleløs | 2011-03-21 16:26:57 |
superfint, følsomt billedsprog. Kærligt, sart. Mesterligt !!! venligst ...
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
Kh Helene