 |  | Forvirret spørgen. |
 |
|
|||||||||||||
|
Hvordan kan det dog lade sig gøre? Kom, lad os hænge fornuften til tørre. Nu hænger den der og drypper af vanvid Den ser på mig blankt - fatter ikke en skid Hvad ser vi når vi ikke kigger? Hvordan står vi når vi ikke ligger? Er der en mening med denne galskab der syder og bobler og truer med tab? Hvem er fortrolig i ensomhed? Er vi alene i tosomhed? Ønsker vi altid hvad vi ikke kan få? Hvorfor skal vi løbe før vi kan gå? Hvem hører et skrig for døve ører? Hvad er rigtigt når normale er skøre? Er livet en dans, en drøm eller fængsel? Hvorfor har jeg det bedst med at leve i længsel? Hvem griber når ingen ser os falde Hvem kommer til hjælp uden at høre os kalde? Hvem stiller jeg disse spørgsmål til? Hvem svarer når ingen svare vil? | ||||||||||||||
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
Sad lidt og legede med tanken om at hænge fornuften til tørre, da jeg ikke altid er enig med min egen fornufts stemme ... og så styrtede spørgsmålene ud;)
Hilsen
Reppel