 |  | De 10 vers om sorgen som du satte i gang. |
 |
|
|||||||||||||
|
Du er ikke ene. Men jeg er alene. Alene i en verden af tragedier og knuste hjerter. Jeg så dig engang med glæde. Nu ser jeg dig med sorg. Ser dig med hjertet svøbt ind i indre gråd og fortvivelse. Jeg har indset det. Du vender ikke tilbage. Men jeg kan nu ikke lade vær med at have et lille lys af håb tændt. For det giver varme til det ulykkelige og knuste hjerte. Jeg har det værre end nogensinde. For da jeg mistede dig brød min verden sammen som et glas korthus der styrter. Det bliver aldrig det samme. Jeg er knust og ingen kan gøre noget ved det. Kun dig. Ingen kommer ind af min dør uanset hvor smukke de end er. Kun for dig er den åben. Kun for dig. Ingen er fuldendt før de har været sammen med dig. Og ingen er hele når du har forladt dem. Jeg savner dig mere end noget andet. Du var noget helt specielt. Du var mit et og alt og nu har jeg intet. Intet har jeg andet end min knuste hjerte og kolde tæer. Jeg står ved stedet hvor vi mødtes. Dengang var der sol og to glade mennesker. Nu er der kun koldt og et trist menneske. | ||||||||||||||
 | haleløs | 2011-07-03 10:43:08 |
Følsomt resignerende! Knejs med nakken, du, spær øjnene op, åbn døren på vid gab ... der' en en fortryllende overraskelse på vej i netop din retning ... ;)
venligst ...
PS smilte lidt ad dennehér: 'Du var noget helt specielt.' Hun er det da sikkert stadig ... speciel ;)
venligst ...
PS smilte lidt ad dennehér: 'Du var noget helt specielt.' Hun er det da sikkert stadig ... speciel ;)
| siggerius | 2011-08-29 12:19:55 |
Kommer an på hvordan du ser det :)
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
