 |  | Skumsprøjt |
 |
|
|||||||||||||
|
Båden ruller vildt på Atlantens hvide bølger stolte mænd i gult ruller rutineret med fra broen kigger skipper med koldsindig ro hvide mågers skrig og vindens høje tuden blandes med vemodig sømandssang horisonten bue farves langsomt rød en barket vejrbidt næve holder fast om rorets slidte træ mens dagen magtfuldt rejser sig i øst trækkes nettet ind bredfyldt bugnende af havets provenu nu vendes skuden rundt og sejler atter hjem mod stormombruste øer lasten den er fuld og ærekære sind er fyldt af fred | ||||||||||||||
 | nhuth | 2012-03-28 11:50:29 |
Herlig ramsaltet tekst.
Men den lille malurtbjesk vil ikke glide ned: Skipperen befinder sig på broen / styrehuset med rattet.
Roret befinder sig uden for agten, formentlig under vandlinjen. Men det lyder knap så poetisk....
Tak for det velmente stemningsbillede.
Men den lille malurtbjesk vil ikke glide ned: Skipperen befinder sig på broen / styrehuset med rattet.
Roret befinder sig uden for agten, formentlig under vandlinjen. Men det lyder knap så poetisk....
Tak for det velmente stemningsbillede.
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
