 |  | Ord fra uretfærdigheden |
 |
|
|||||||||||||
|
Jeg ved han lægger verden væk for en stund For ikke også at miste sig selv Virkeligheden skræmmer selv i dagslys Den smittende latter og lyset i hans øjne Gør ham til en mand de fleste tror de kender Nogle få udvalgte har fået et glimt af hans sjæl Han elsker at sidde alene drømme og fantasere Spille sig væk i en sang Han altid har kendt Lyden fra hans guitar kan stadig skimtes i afkrogene Dem vi ikke længere må tale om Tomheden sniger sig langs væggen bange for at melde sin ankomst Mere end nogensinde før leder han efter sin melodi Os der blev tilbage leder efter en grund til at blive Han har lært mig, at man først bliver lykkelig Når man mister sig selv Han gør op med højtideligheden griber efter sin rygsæk Jeg tænker tit på ham På stunderne med Tom Waits Jeg ved han på et tidspunkt vil finde sin egen form for paradis | ||||||||||||||
 | haleløs | 2015-06-14 07:39:28 |
flot portræt af den musikalske (eks') hvileløse vandring mod åbenbaringen ;) venligst ...
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
