 |  | Sensommerrosen |
 |
|
|||||||||||||
|
Dette er mit første digt nogensinde, jeg skrev det som 9-årig, og det var startskuddet til min skrivelyst. Derfor er jeg ret glad for det, og det betyder meget for mig. Digtet er ikke det bedste, men jeg syntes nu det skulle med her på siden, da det har en central rolle i min "skrive-rejse." Du står alene, ren og skær, din silkedragt som en dronning du bær'. Oh, sensommerrose, din herlige duft spredes i vindens kølige natteluft. Når vinteren og kulden er på vej, da bliver du ensom, lille og bleg. Men sensommerrose, når vi sommeren når, da bliver du lige så yndig, som du er nu i år. | ||||||||||||||
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
