![]() | ![]() | Atrofi |

![]() |
|
|||||||||||||
![]() og dog så tom _EKSISTENTIALISME_ så alene _POSTMODERNISME_ knust _INDUSTRIALISME_ så desperat _MATERIALISME_ plyndret _IMPERIALISME_ ligeglad _PURITANISME_ så forsonet _LIBERALISME_ forsaget _KAPITALISME_ dog forvildet _DEMOKRATISME_ forrådt _ROMANTISME_ fortvivlet forvirret _STÆRK_ _SVAG_ stadig _AFMÆGTIG_ dog så almægtig |

![]() | haleløs | 2011-06-28 10:35:58 |
googlede 'atrofi' = 'afmagring'. Super sammenstilling af modsatrettede udtryk; som jo nærmest kompletterer hinanden. Læser 'budskabet' som 'en følelsesrække, man gennemlever, mens kroppen forfalder så at sige om ørerne på een'. ?
venligst ...
venligst ...
falke | 2011-07-02 20:44:20 |
Atrofi kan selvfølgelig udlægges mangetydigt, konkret som fysisk (muskel)svind, afmagring, forvitrelse, men tillige svind (og ophør) af lys, varme, genkendelse/menneskelighed. Teksten er en postmoderne øvelse i eksistentielle paradokser, social og menneskelig fremmedhed. Bundfølelsen er 'ressentiment' (jf Kierkegaards udlægning)

![]() | haleløs | 2011-07-23 12:09:19 |
læææste et par gange igen - med STOR fornøjelse, faktisk! 'Ressentiment'? har så IKKE læst Kierkegaard; men nøjedes med at google ... den dér ubevidste, forvirrede følelse af manglende forståelse blandet med et uimodståeligt behov for anerkendelse? Som jo er skyld i alverdens ulykker - fra trafikkaos til masseudslettelse. Som læser af adskillige 'true crime' beretninger ser jeg nu digtet hér som en slags umiddelbart let forståelig sammenfattende 'udlægning af motiv'!
venligst ...
venligst ...
falke | 2011-07-23 18:42:10 |
fascinerende udlægning; true crime måske, en forbrydelse i svøb, stadig i hovedet dog.

Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!