 |  | Kørestols Poeten. |
 |
|
|||||||||||||
|
I en skovlund, hvor vinden hvisker blidt, sidder en mand med et smil, der er frit. 57 år og en sjæl så stor, i kørestolen finder han ro og ord. Hans pen danser over papirets flade, som solens stråler gennem trækroners blade. Han ser ikke stolen som en byrde tung, men som vinger, der løfter hans ånd så ung. Han skriver om træernes hviskende sang, om græssets duft og livets gang. Han finder skønhed i det små, i sneglens spor og i regnens grå. Fuglene synger hans tanker ud, han smiler og nikker – stolt af sin brud. For selv om kroppen kan føles begrænset, er sindet frit, af glæde omkranset. I skovlunden skaber han en verden af ord, en digter, en drømmer, en lykkens broder. snart 58 år, og hjertet banker, for livet, for skoven, for alle hans tanker. Goy Wiblemo © 2025 | ||||||||||||||
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
