 |  | TILVÆNNET KULDE |
 |
|
|||||||||||||
|
Jeg føler mig skrøbelig og sårbar, og tænker mig samtidigt stærk. Når jeg lytter til min maves rumlen får jeg ondt i hjertet af selv det mindste. Jeg får koldsved under laget af dyner, der vejer med tyngden af det de prøver at skjule. Historier der sløre sandheden om min frygt for livet. Livet har gjort ondt. Men jeg føler mig selv en gnaldning når jeg indser min manglende styrke til igen at stå på gyngende grund. Kontrollen fordærver det levede liv. Erstatter det med noget andet, noget uægte, noget usselt. En historie, der ikke er sand. Et skyggebillede af løgne for at skåne mig selv fra en verden af uægte bånd. | ||||||||||||||
 | haleløs | 2015-06-23 12:49:55 |
savner en slags 'så derfor gør jeg nu ...(står op / flytter / skifter stilling?)' konklusion fra filosoffen!
venligst ...
venligst ...
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
