Forfattersiden.dkForfattersiden.dk kræver login, før du selv kan bidrage med indhold
 
Forfattersiden
Livets knæk
Livets knæk


Forfattersiden.dk
Forfatter: Reppel
Skrevet: 2013-11-05 21:48:12
Version: 1.2
Anbefal:Klik på +1 ikonet for at anbefale teksten i Google-søgning
 
 Klik her for at annoncére teksten på din egen Facebook væg Klik her for at annoncére teksten på din egen Facebook væg
 


Nogle gange får din verden
et lille knæk
andre gange er det et
STORT og permanent knæk
en flænge igennem dit fundament
igennem dit selvværd
din bevidsthed
dit sind
dine drømme
selv din fremtid
bliver brudt op
splittet
så du tvinges til
at søge nye veje
så du tvinges til
at omtænke
omstrukturere
at se dit liv fra nye vinkler

Spørgsmålet er bare:

Vil du falde sammen i sorg
og elendighed
lade dig opsluge
af de grådige flænger
og sorte dyb
eller
vil du se det som en mulighed
en chance
for noget nyt
noget bedre
måske endda
se det smukke
i den nødvendige
forandring


Stigmata2013-11-05 21:55:34

Dette vil jeg kalde et statement mere end et digt.

Et statement om at vi alle kan ændre på en fastlåst situation, hvis vi tager ANSVAR.

Venligst
Stigmata.
Reppel 2013-11-05 22:00:39
Tjah, måske er det et statement, og måske er det en påmindelse om at man kan vende en umulig situation til noget konstruktivt.
Er ærgeligt man ikke kan vedhæfte billeder til digte, for billedet jeg har lavet - taler nærmest for sig selv :)

Hilsen Reppel

nhuth2013-11-06 08:08:48

Til Reppel. Dit gode digt (eller "statement") er vigtigt og en central brik i forståelse af - og forklaring på noget som mange tænker, tror og føler. Tak for at du satte dine ord på.
Der sker jo en gevaldig atomisering og udkrystallisering af de gammelkendte genrer; det ser man meget tydeligt her på F-siden hver eneste dag.
De litterære kvaliteter har ingen fast målestok. Rim, rytme, melodi, sprogtone osv. kan ikke bare adskilles og analyseres isoleret hver for sig.
Hvad illustrationer angår, er det jo en hel verden i sig selv. Hvis du Reppel, som forfatter til teksten kan berige den med et billede, kan det nemt lade sig gøre. Jeg vil da meget gerne på mail modtage et sådant billede. #Longinus@live.dk.
Vh.Nhuth
Reppel 2013-11-06 08:28:08
Hej Nhuth.

Endnu engang tak for en inspirerende kommentar. Jeg giver dig helt ret i at digt-genren er blevet mere og mere fleksibel, hvilket jeg nyder, da friheden til a lege med ord så er det større :)

Jeg sender dig en mail. Jeg kan ikke udelukke at billedet kun taler for sig selv når jeg ser på det, men det havde stor terapeutisk værdi for mig både at tegne og skrive dette statement.

Hilsen Reppel

nhuth2013-11-06 09:00:56

Tak for kikket på den fremragende kul/blyantstegning, som meget fint spiller sammen med teksten og titlen "Livets Knæk". Spændende komposition med tung højrevægt og strejf af lys fra venstre.
(Disse ord giver dog kun mening, når billedet ses).
Sammensætningen åbner for uanede samtaler/diskussioner om relationer mellem tekst og billede.
Herligt.
Vh.Nhuth

Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!

Seneste profil og bidrag

Seneste opdateringer

En tilfældig udvalgt tekst

Fra Forfattersiden.dk