Det er jo lidt svært at sige noget generelt om, hvad man skal gøre. Det kan jo faktisk være at forlæggerne har en pointe, hvilket selvfølgelig ikke er rart at indrømme, hvis man selv synes verden går glip af et uovertruffent talent. Jeg skønner selv, at mine to bøger er hjulpet godt på vej af, at jeg i forvejen har en læserskare som klummeskribent. Det er muligt, at de var blevet udgivet alligevel, men en forfatterkarriere kan nok sammenlignes med at pille filmen af en pakke ost: når først man har løsnet en flig i det ene hjørne går resten meget lettere.

Jeg er personligt nået til det punkt hvor jeg bare vil have fortællingen ud af mit kranie og færdig, hvorvidt den har svagheder adskillige steder, hvilket den har, er ved at være et fedt, tilsidst bliver det ganske enkelt irriterende at holde det indenbords uanset om det er passende eller ej. En stor del af problemet er, tror jeg at vi "almindelige" mennesker bliver bombarderet med historier, plots og fortællinger via bøger, tv, film og medierne at vi simpelthen vil deltage. Det er som at synge under bruseren ved campingpladsen, du holder det inde fordi det er god skik, der er trods alt ingen grund til at torturere dine medmennesker med "Kat i dødskvaler i D-mol" men tilsidst slipper man hæmningerne og brøler løs i kabinen på campingpladsen så Hilda Thiel fra Sachsenhausen, der marcherer forbi udenfor, taber shampooen i chok...