Forfattersiden.dkForfattersiden.dk kræver login, før du selv kan bidrage med indhold
 
Forfattersiden
Afslået? Antaget? Udgivet!
Afslået? Antaget? Udgivet!


Forfattersiden.dk
Forfatter: haleløs
Skrevet: 2014-02-02 15:14:13
Version: 1.1
Anbefal:Klik på +1 ikonet for at anbefale teksten i Google-søgning
 
 Klik her for at annoncére teksten på din egen Facebook væg Klik her for at annoncére teksten på din egen Facebook væg
 


hør 'skønlitteratur på P1 online
http://www.dr.dk/arkivP1/Skoenlitteratur_paa_P1/Udsendelser/201 0/04/08114404.htm

"
Hvad skal man gøre, hvis man brænder for at skrive - men hele tiden får sine digte, noveller og romaner i nakken igen fra de etablerede forlag? Hvad skal man gøre, hvis man kan tapetsere væggen med høflige standardafslag om at "redaktionen har vurderet det fremsendte manuskript og desværre ikke fundet det egnet til udgivelse"? Hvad skal man gøre, hvis man nu så gerne VIL være forfatter - også selvom forlagsredaktørerne mener at det er en udsigtsløs idé? Skal man droppe drømmen? Eller skal man skrive derudad og udgive sine bøger selv?

Flere og flere vælger den sidste mulighed. De betaler hvad det koster for at få deres tekster trykt og bundet ind, og pludselig er de ikke bare forfattere - de er også deres egne forlæggere. Selvudgiverne
, kalder man dem. De bliver flere og flere, og i denne udgave af Skønlitteratur på P1 udsendelse kan du møde et par stykker af dem, nemlig Bent Otto Hansen og Irmelin H.C. Prehn, der fortæller om hvordan man indfrier drømmen om at se sine egne ord i bogform.
"

Klummen2014-04-02 20:51:14

Det er jo lidt svært at sige noget generelt om, hvad man skal gøre. Det kan jo faktisk være at forlæggerne har en pointe, hvilket selvfølgelig ikke er rart at indrømme, hvis man selv synes verden går glip af et uovertruffent talent. Jeg skønner selv, at mine to bøger er hjulpet godt på vej af, at jeg i forvejen har en læserskare som klummeskribent. Det er muligt, at de var blevet udgivet alligevel, men en forfatterkarriere kan nok sammenlignes med at pille filmen af en pakke ost: når først man har løsnet en flig i det ene hjørne går resten meget lettere.
haleløs2014-04-12 11:57:17
jeg har faktisk læst adskillige direkte fremragne selvudgivelser.
Problemstillingen er, at disse aldrig fremmes i medierne; dog kan man være heldig at få en lektørudtalelse.
Se Jakob Wilms profil ;)

Fessor Frederik2014-05-04 12:09:47

Jeg er personligt nået til det punkt hvor jeg bare vil have fortællingen ud af mit kranie og færdig, hvorvidt den har svagheder adskillige steder, hvilket den har, er ved at være et fedt, tilsidst bliver det ganske enkelt irriterende at holde det indenbords uanset om det er passende eller ej. En stor del af problemet er, tror jeg at vi "almindelige" mennesker bliver bombarderet med historier, plots og fortællinger via bøger, tv, film og medierne at vi simpelthen vil deltage. Det er som at synge under bruseren ved campingpladsen, du holder det inde fordi det er god skik, der er trods alt ingen grund til at torturere dine medmennesker med "Kat i dødskvaler i D-mol" men tilsidst slipper man hæmningerne og brøler løs i kabinen på campingpladsen så Hilda Thiel fra Sachsenhausen, der marcherer forbi udenfor, taber shampooen i chok...
haleløs2014-05-04 12:22:55
"... jeg bare vil have fortællingen ud af mit kranie og færdig, hvorvidt den har svagheder adskillige steder, hvilket den har, er ved at være et fedt, ..."

det er endog særdeles vigtigt med grundig beta- og korrekturlæsning - især på selvudgivelser!

Selv meget kendte levebrødsforfattere 'bytter manuskript' indbyrdes, og de gennemskriver selv deres manuskripter et to-cifret antal gange inden de slipper det til forlag.
Selv øvede forfattere 'sér sig blinde' på deres egne tekster.

Enhver kan skrive en tekst; kun en forfatter kan slette rette, kassere, redigere ...
Og kunstner blir man først, når man forstår værdien i at kæle for sin sproglige udtryksform!

Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!

Seneste profil og bidrag

Seneste opdateringer

En tilfældig udvalgt tekst

Fra Forfattersiden.dk