![]() | ![]() | Finn Wilkens: MAND TIL MAND |

![]() |
|
|||||||||||||
![]() Da han kom til fødselsdagsfesten for chefen, så han en samling ærværdige mænd i habit, alle sidst i halvtredserne. Mens han nærmede sig bossen, festens hovedpunkt, ham, de skulle fejre, vidste han med sig selv, at konflikten ville blomstre op i lys lue igen. Nu så han chefen komme hen imod sig. Om lidt ville bossen hilse hjerteligt på ham og lægge sit svedende skaldede hoved ind til hans venstre ansigtsside og samtidigt anbringe venstre arm rundt om hans nakke, mens han ville pumpe hans hånd med den højre, selv om hans mave hindrede det helt formidable pumperi. Hvis han ikke gjorde det og holdt afstand til chefen, ville denne opfatte det som kølig distance. Det var let at forstå, hvilke konsekvenser det ville få for hans forfremmelse! Og hvis han gjorde det, ville han selv få svedture, kvæles og udslæt a la en gedigen spedalskhed. Han kunne bare ikke få sig til at omfavne ham og give ham en krammer. Han vidste, at det at give hinanden en knuser, var blevet en kulturel hilseform hos begge køn. Han havde sandelig heller ikke noget imod at omfavne og lægge sig tæt op ad en kvinde. Tværtimod fandt han det til tider ganske behageligt og attraktivt. Men at gøre det med en mand var ham så inderligt imod, at han nærmest fik udslet, åndenød og kvælningsfornemmelser. Han ville ikke være en fucking bøssefogger. Allerede nu mærkede han panden blive våd, åndedrættet steg dramatisk, huden rødmede, sokkerne stod i øl. På sin vej hen til bossen med rystende knæ så han ud af øjenkrogen Anne Dorte pludselig komme på tværs. Hun omfavnede ham og hviskede i hans øre: -Nej, hvor er det dejligt, at du kom alligevel! Hun trykkede sig ind til ham, og motoren tændte øjeblikkelig alle seks cylindre. Der var i den grad omdrejninger til knastakslen! I den tilstand var det da helt umuligt at omfavne chefen. I stedet valgte han at fastholde Anne Dorte, mens han rakte højre hånd frem mod bossen, smilende og undskyldende: -Hej Boss! Hun vil sgu ikke slippe mig! Og held og lykke med dagen! |

![]() | haleløs | 2011-10-09 14:13:05 |
Pikant situation livagtigt og særdeles velnuanceret beskrevet. Sikke DOG et misundelsesværdigt ordforråd!
venligst. ...
venligst. ...

![]() | haleløs | 2011-10-09 17:42:11 |
Læste for 3. gang. .. og kan stadig IKKE gennemskue, hvad der blev rettet? Meeen. .. udslEt skal da vist med 'Æ' se: http://sproget.dk/lookup?SearchableText=udsl%C3%A6t
venligst. ..
venligst. ..

Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
Det er det samme på forfsk, ved du. Når den aktuelle opgave er besvaret, henstår et aldrig nok antal gange til gennemlæsning, rettelser, ændringer, tilføjelser og overvejelser.
Det er bl. a. det, der gør tekstproduktion til en så fascinerende beskæftigelse.